Kategoriarkiv: Svinekød

Baconbombe

En baconbombe er i bund og grund et farsbrød som i sagens natur er fyldt med bacon. Til denne baconbombe brugte jeg:

1 kg fars (halv okse, halv svin)

1 æg

lidt rasp

8 pakker bacon

1 rødløg

1 rød peberfrugt

BBQ kryderi

250 gram revet cheddar

Farsen røres med æg og rasp til en god konsistens

Et baconnet flettes af ca. 6-7 pakker bacon på et stort stykke bagepapir. Resten steges færdigt på grillen.

Løg og peberfrugt skæres i små tern.

Farsen spredes ud på nettet og der dækkes med et lag bbq krydderi, herefter kommes peberfrugt, løg og cheddar på sammen med det forstegte bacon.

Rulles sammen med nettet omkring farsen. Brug bagepapiret til at guide.

Grilles low’n’slow ved en 100-110 grader med frugtrøg til kernetemp på 75 grader. Det tager et par timer afhængigt af størrelsen. Pensles evt. til slut med barbecue sauce

Server f.eks. med bagekartofler.

Stegt flæsk

Stegt flæsk smager herligt, både med kartofler og persillesauce, men skam også på pizza hvilket er en favorit her i huset.

For at flæsken ekstra sprød er en stegt flæsk holder god at bruge. Den holder stykkerne oprejst så fedtet kan drive ned langs stykket og give smag og virkeligt stege stykket.

Jeg bruger denne model Stegt flæsk holder

Stykkerne krydres efter smag, f.eks. med barbecue rub fra Woodsmoke som egner sig rigtigt godt til stegt flæsk. Drys gerne ekstra salt på sværen for at få dem til at poppe rigtigt flot.

Grilles ved 225 grader i 40-60 minutter efter stykkernes tykkelse og størrelse.