Kategoriarkiv: Grill

DM i Grill 2016

Om under en uge starter DM i grill 2016. Også denne gang skal slaget stå i forbindelse med Kulinarisk Sydfyn der afholdes i den kommende weekend.

Selve konkurrence området er rykket en smule fra Krinsen men skulle være let nok at finde.

I år består kategorierne af de fem hovedkategorier;

  • Fisk m/ sidedish
  • Kylling m/sidedish
  • Ribs
  • Pulled Pork
  • Brisket

Sidedish til fisk vil i år være Fennikel Freestyle og til kylling Aubergine.

Foruden disse kategorier er der de mere frivillige;

  • BBQ krydderi
  • BBQ Sauce
  • Der røg osten
  • Nordic streetfood
  • Den hemmelige

Krydderi og sauce kender vi fra de tidligere år, men i modsætning til de sidste par år vil årets kategori sponsor i sauce have mulighed for at fremstille vinderen til konsum.

Der røg osten ligger op til noget med røget ost, men det er helt op til de enkelte hold at være kreative og tolke hvad denne kategori indeholder.

Ses vil til DM i grill?

Baconbombe

En baconbombe er i bund og grund et farsbrød som i sagens natur er fyldt med bacon. Til denne baconbombe brugte jeg:

1 kg fars (halv okse, halv svin)

1 æg

lidt rasp

8 pakker bacon

1 rødløg

1 rød peberfrugt

BBQ kryderi

250 gram revet cheddar

Farsen røres med æg og rasp til en god konsistens

Et baconnet flettes af ca. 6-7 pakker bacon på et stort stykke bagepapir. Resten steges færdigt på grillen.

Løg og peberfrugt skæres i små tern.

Farsen spredes ud på nettet og der dækkes med et lag bbq krydderi, herefter kommes peberfrugt, løg og cheddar på sammen med det forstegte bacon.

Rulles sammen med nettet omkring farsen. Brug bagepapiret til at guide.

Grilles low’n’slow ved en 100-110 grader med frugtrøg til kernetemp på 75 grader. Det tager et par timer afhængigt af størrelsen. Pensles evt. til slut med barbecue sauce

Server f.eks. med bagekartofler.

Stegt flæsk

Stegt flæsk smager herligt, både med kartofler og persillesauce, men skam også på pizza hvilket er en favorit her i huset.

For at flæsken ekstra sprød er en stegt flæsk holder god at bruge. Den holder stykkerne oprejst så fedtet kan drive ned langs stykket og give smag og virkeligt stege stykket.

Jeg bruger denne model Stegt flæsk holder

Stykkerne krydres efter smag, f.eks. med barbecue rub fra Woodsmoke som egner sig rigtigt godt til stegt flæsk. Drys gerne ekstra salt på sværen for at få dem til at poppe rigtigt flot.

Grilles ved 225 grader i 40-60 minutter efter stykkernes tykkelse og størrelse.

 

Teres major

Teres major eller bovkile som det hedder på dansk er et lækkert stykke kød fra skulderen på kvæget.

Stykket i sig selv er meget smagfuldt og er lækkert mørt.

Stykket skal trimmes inden krydring så det er rent for fedt m.m.

Jeg bruger oftest kun salt og peber på stykket og grillet det low’n’slow ved 90 grader til en kernetemperatur på 56 grader. Så har kødet en flot rød farve og smagen kommer flot til sin ret.

Stykket kan nu også marieneres eller krydres med en god, ikke for stærk rub.

Her og nu pizzadej

6 dl lunken vand

20 gram gær

25 gram salt

10 gram sukker

4 spsk oliven olie

1000 gram højproteins hvedemel (12 procent eller over)

Bemærk at eneste forskel i forhold til koldhævet er mængden af gær.

Gær udrøres i vandet.

Tilsæt olie, mel sukker og salt og ælt dejen glat. Lav gerne en dejprøve.

Dejen deles i 5-6 stykker og hæver en times tid på køkkenbordet. Husk at dække den med en opklippet frysepose og et viskestykke så dejen ikke udtører.

Koldhævet pizzadej

6 dl kold vand

10 gram gær

25 gram salt

10 gram sukker

4 spsk oliven olie

1000 gram højproteins hvedemel (12 procent eller over)

 

Gær udrøres i koldt vand.

Tilsæt salt, sukker, olie og mel. Gem en lille del mel til evt. at justere dejen med.

Ælt grundigt og lav gerne den dejprøve for at teste glutennettet.

Deles i ca. 6-8 stykker og hæver på køl i mindst seks timer.

Tag gerne dejen ud en times tid før den skal bruges.

Igen åbent for tilmeldinger til Tony Stones

Så er der igen åbent for tilmeldinger til Tony Stones Low’n’slow konkurrence i Holland i maj.

Lige nu er der plads til 75 hold og de første ca. 60 pladser er i skrivende stund optaget.

Der kommer flere danske hold til, bl.a. Danish National BBQ Team, Ghost BBQ, Backyard Superstar Grill Heroes m.fl.

Se mere på http://www.tonystonecompetition.nl/index.php/en/

Gulerodsboller

Ingredienser til ca. 18-20 boller:2014-05-04 13.40.00

2½ dl vand
50 gram gær
35 gram sukker
1 dl olie
1 tsk salt
1 æg
440 gram hvedemel
160 gram rugmel
40 gram hørfrø
140 gram revet gulerod

Gær opløses i lunken vand

Resten tilsættes og dejen røres på maskine ved lav hastighed i ca. 30 minutter.

Dejen skal herefter hvile i ca. en time hvorefter bollerne formes og placeres på bagepladen. Da dejen er klistret anbefales det at benytte fugtige hænder. Evt. en skål med vand til at dyppe fingrene i mellem hver bolle.

Bollerne hæver en time og bages på grillen ved 200 grader.

 

Tip: Bages bollerne i ovnen kan der med fordel sættes en bradepande og forvarme med ovnen. Når bollerne sættes ind hældes en halv dl. vand i den varme bradepande.