Månedsarkiv: september 2015

Baconbombe

En baconbombe er i bund og grund et farsbrød som i sagens natur er fyldt med bacon. Til denne baconbombe brugte jeg:

1 kg fars (halv okse, halv svin)

1 æg

lidt rasp

8 pakker bacon

1 rødløg

1 rød peberfrugt

BBQ kryderi

250 gram revet cheddar

Farsen røres med æg og rasp til en god konsistens

Et baconnet flettes af ca. 6-7 pakker bacon på et stort stykke bagepapir. Resten steges færdigt på grillen.

Løg og peberfrugt skæres i små tern.

Farsen spredes ud på nettet og der dækkes med et lag bbq krydderi, herefter kommes peberfrugt, løg og cheddar på sammen med det forstegte bacon.

Rulles sammen med nettet omkring farsen. Brug bagepapiret til at guide.

Grilles low’n’slow ved en 100-110 grader med frugtrøg til kernetemp på 75 grader. Det tager et par timer afhængigt af størrelsen. Pensles evt. til slut med barbecue sauce

Server f.eks. med bagekartofler.

Stegt flæsk

Stegt flæsk smager herligt, både med kartofler og persillesauce, men skam også på pizza hvilket er en favorit her i huset.

For at flæsken ekstra sprød er en stegt flæsk holder god at bruge. Den holder stykkerne oprejst så fedtet kan drive ned langs stykket og give smag og virkeligt stege stykket.

Jeg bruger denne model Stegt flæsk holder

Stykkerne krydres efter smag, f.eks. med barbecue rub fra Woodsmoke som egner sig rigtigt godt til stegt flæsk. Drys gerne ekstra salt på sværen for at få dem til at poppe rigtigt flot.

Grilles ved 225 grader i 40-60 minutter efter stykkernes tykkelse og størrelse.

 

Teres major

Teres major eller bovkile som det hedder på dansk er et lækkert stykke kød fra skulderen på kvæget.

Stykket i sig selv er meget smagfuldt og er lækkert mørt.

Stykket skal trimmes inden krydring så det er rent for fedt m.m.

Jeg bruger oftest kun salt og peber på stykket og grillet det low’n’slow ved 90 grader til en kernetemperatur på 56 grader. Så har kødet en flot rød farve og smagen kommer flot til sin ret.

Stykket kan nu også marieneres eller krydres med en god, ikke for stærk rub.

Her og nu pizzadej

6 dl lunken vand

20 gram gær

25 gram salt

10 gram sukker

4 spsk oliven olie

1000 gram højproteins hvedemel (12 procent eller over)

Bemærk at eneste forskel i forhold til koldhævet er mængden af gær.

Gær udrøres i vandet.

Tilsæt olie, mel sukker og salt og ælt dejen glat. Lav gerne en dejprøve.

Dejen deles i 5-6 stykker og hæver en times tid på køkkenbordet. Husk at dække den med en opklippet frysepose og et viskestykke så dejen ikke udtører.

Koldhævet pizzadej

6 dl kold vand

10 gram gær

25 gram salt

10 gram sukker

4 spsk oliven olie

1000 gram højproteins hvedemel (12 procent eller over)

 

Gær udrøres i koldt vand.

Tilsæt salt, sukker, olie og mel. Gem en lille del mel til evt. at justere dejen med.

Ælt grundigt og lav gerne den dejprøve for at teste glutennettet.

Deles i ca. 6-8 stykker og hæver på køl i mindst seks timer.

Tag gerne dejen ud en times tid før den skal bruges.